Ein Gedi

Ein Gedi

VELKOMMEN TIL ”PARADIS PÅ JORD”.

Her midt i ørkenens golde landskab findes en oase uden lige. Flere timers vandreruter op og ned at golde bakker, ned i vandløb, ind i små skove af træer osv. En naturoplevelse helt, helt ud over det sædvanlige.  Her knap én kilometer fra Det Døde Hav, ligger den lille oase Ein Gedi bestående af to wadier(vandløb der løber gennem bjergene i en kløft), Wadi David og Wadi Arugot. Arugot er den største af de to, og byder på en fantastisk vandretur på ca. 2 timer(uden stop), og undervejs er der adskillige pools af det lille flodløb, der løber igennem wadien året rundt, og der er også enkelte vandfald. Inderst inde støder man på et sidste vandfald, der falder fra toppen af bjerget, der omgiver Ein Gedi. David er noget mindre, men byder på samme fornemmelse, som Arugot. Man går rundt i gold ørken, men alligevel er der hele tiden tilstedeværelsen af rislen fra det lille vandløb. Her er ligeledes et hav af små pools, man kan ligge og nyde, og evt. tage en tur i massage i form af et vandfald.

Men hvad har alt dette så lige med Bibelen og gøre, for vi er jo på tur med Bibelen som guide.

1.  Samuelsbog 24 fortæller historien, om hvordan David skåner Sauls liv, efter at Saul var gået ind i hulen, hvor David og hans mænd gemte sig.  David bliver opfordret af sine mænd til at dræbe Saul, ud fra den profeti David havde fået i v. 5 ”Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil.”  Og David viser her sin retfærdighed frem på smukkeste vis. Han skåner Sauls liv, fordi han ved, at Gud vil dømme dem imellem, og at David i sidste ende skal få tronen, som han er blevet lovet. David giver i den grad et forbilledligt eksempel på Jesu bud i Luk. 6;27-28, for Saul forsøgte i den grad at gøre livet surt for David.

Desuden giver dette sted en helt fantastisk forståelse af Salme 23. ”Han leder mig til det stille vand” har en helt særlig betydning her på kanten af bjergene, der knejser over Arava-dalen. Når regntiden kommer, er der hele vejen langs Det Døde Hav store vandfald, der falder ned fra bjergene og bruser gennem de mange udtørrede Wadier, der løber ned til havet.  Dette er et storslået scenario, som desværre også er dødsensfarligt, disse flodbølger af vand, der kommer, er ikke en konstant strøm, men samler sig i såkaldte ”flood-waves”(søg på youtube for eksempel). Dette betyder, at man kan blive fanget i wadi’erne og skyllet væk af vandet, og enten ud i Det Døde Hav eller ind i de kæmpe klippemure, der omgiver wadi’erne. Men sådan er Ein Gedi ikke, her løber der vandet året rund, og derfor kan ”det stille vand” sagtens have været Ein Gedi’s stille vand, som modsvar til de kæmpe flodbølger, som også dengang formegentlig har været genstand for mange dødsfald.

Desuden er Ein Gedi virkelig et af de steder, hvor man kan føle Guds nærvær i naturen: at sidde midt i fantastisk natur og nyde stilheden(nok desværre kun i Arugot), og lytte til Guds stemme midt i imellem fuglkvidre og rislenede vand. Ein Gedi er et sted, hvor Gud virkelig har vist, at Jorden ikke bare skulle være til for, at vi kunne leve. Men at Han ønsker at give os en fantastisk natur, der rummer de vildeste modsætninger lige ved siden af hinanden.

Et lille udsnit af den fantastiske udsigt op i de golde bjerge   

Og så et lille vandløb lige nedenunder en

"The Hidden Waterfall" som ligger halvvejs inde i Wadi Arugot

Saligprisningernes Bjerg

Første sted vi skal beskæftige os med er Saligprisningernes Bjerg. Beliggende lige nord for Geneserats Sø ligger "The Church of Beatitudes" eller Saligprisningernes Kirke, bare følg 90'eren fra Tiberias, og så kommer den kort efter vejen til Kefar Nahum. Her har man fra senest det 4. århundrede ment, at Jesus skulle have holdt bjergprædikenen. Kirken ligger som stednavnet indikerer på toppen af et bjerg. Herfra går en lang skråning ned til Geneserats Sø, og ikke langt derfra ligger Kapernaum(Kefar Nahum), hvor Jesus tog til efter bjergprædikenen. Om det skulle være her er svært at be- eller afkræfte, men det ville ikke være et dårligt sted at vælge, om end der er andre ligeså oplagte muligheder(det er en generel tendens for diverse kirker i Israel).
Selve kirken er katolsk og bygget i midten af 1900-tallet, og er en af de nyeste "holy"-sites kirker i landet. Forinden har der ligget en Byzantinsk kirke fra det 4. århundrede. Kirken er opbygget oktagonalt, med hver kant som symbol på de otte saligprisninger. Omkring kirken er der anlagt nogle haver med bænke, og et par steder, hvor man kan fejre messe. I forbindelse med kirken er, der et kloster, hvor de ansvarshavende nonner lever.
Selve bjergprædikenen er hovedsaligt kendt for saligprisningerne, og er desuden også stedet, hvor mange "bløde" teologer finder belæg for deres ønske, om at gøre Jesus/Gud til en blød og alt-tilgivende gud. Dette skyldes, at vi her finder både budene om at vende den anden kind til, elsk din fjende, og gør mod din andre, som du vil de skal gøre mod dig. Til gengæld gør Jesus det også her utrolig klart, at det ikke er enhver, der skal forstå ham, da den brede vej til Livet, i virkeligheden fører til fortabelsen, og den snævre vej fører til Livet. Altså siger Jesus, at de fleste vil gå fortabt, da de ikke følger den hårde og vanskelige vej til Livet, men lader sig forføre af den nemme vej i fortabelsen. Hele bjergprædikenen finder du i Matthæusevangeliet kapitel 5-7, og desuden har Lukas et uddrag med i kapitel 6;20-49. Lukas har desuden "veråbene" med, som af uransalige årsager er blevet mindre populære.(sarkasme kan forekomme)

Her ses udsigten fra bjerget ned mod søen, og det var her man mente, at skarerne sad under Jesu undervisning

Her Ses Kirken forfra, det er svært at skimte formen, da der er bygget en kvadratisk platform rund om

Et lille eksempel på en tavle, hvor de otte saligprisninger står på latin rund om i haven